Regnet ud, ikke pyntet

Det er der på kortet

• 5.044 stjerner ned til størrelsesklasse 6 – omtrent alt, hvad man kan se med det blotte øje under en mørk himmel, hver med sin kataloglysstyrke og sin ægte farve (B–V-indeks).
• Alle 88 stjernebilleder, hvis du vil, med navne og betegnelser for de klare stjerner.
• Mælkevejens bånd.
• Månen på sin rigtige plads og i sin rigtige fase.
• De planeter, der kan ses med det blotte øje – Merkur, Venus, Mars, Jupiter og Saturn – hvor de stod den nat.

Sådan regnes himlen ud

1. Din lokale tid bliver til et universelt tidspunkt. Det klokkeslæt, du skriver, læses som urenes tid på stedet, med den tidszone og de sommertidsregler, der gjaldt den dag.
2. Jordens rotation. Tidspunktet bliver til en juliansk dato og derefter til lokal stjernetid: hvilken del af himlen der var over dig.
3. Jordens slingren. Katalogpositionerne gælder for år 2000; de rettes for præcession, Jordaksens langsomme vandring, frem til din dato.
4. Din horisont. Hver stjernes position omregnes til højde og retning set fra din bredde- og længdegrad.
5. Plakaten. Himmelhvælvingen projiceres ned på en flad skive, med punktet lige over dig i midten og horisonten i kanten.

Månen og planeterne regnes ud med det frie bibliotek astronomy-engine. Automatiske tests kontrollerer udregningerne mod kendte fakta – for eksempel skal Nordstjernen stå i en højde, der svarer til observatørens breddegrad.

Sådan læser du kortet

• Midten er punktet lige over dig (zenit); kanten er horisonten.
• Med nord øverst ligger øst til venstre. Sådan ser du himlen, når du ligger på ryggen og kigger op – som et drejeligt stjernekort holdt over hovedet.
• Kortet viser himlen, som den var, uanset vejret og også om dagen: de stjerner, der stod over horisonten i det øjeblik.

Datakilder

Stjernekataloget, stjernebillederne og deres navne og Mælkevejens omrids kommer fra de frie d3-celestial-datasæt, der bygger på stjernekataloger i det offentlige domæne. Positionerne i solsystemet kommer fra astronomy-engine, og stedsøgningen bruger geokodning fra Open-Meteo.